| has gloss | dan: Jacob Rasch (27. december 1669 i Stavanger – 1. oktober 1737) var rektor og var søn af Michael Gundersen, sorenskriver i Jæderen og Dalerne, og Sophie Rasch, lagmandsdatter fra Stavanger, og fra hvis skole han blev student 1688. Han tilbragte nu en lang årrække i Danmark, udgav forskellige disputatser, tog 1696 magistergraden og var blandt andet hovmester hos admiral Fr. Gjedde til Hindemae. Fra sin hjemstavn var han nøje kendt med Torfæus, der boede på Karmøen ved Stavanger, og i flere år forestod han trykningen af dennes skrifter. Også med Rostgaard stod han allerede da i forbindelse. 1706 blev han rektor ved Christiania Skole, i hvilket embede han forblev til sin død, dog således at han fra 1723 tillige var lektor theol. og derved havde meget gode indtægter, ligesom han også samme år blev udnævnt til kancelliråd, den gang en sjælden udmærkelse for en mand i hans stilling. |